Livet, som jeg frygter mest.
Som en slange
Fordømt til at leve snoende hen af jorden
Til skam
Har belært sig, at herske vandet
Ligger sig på lur
over alt land
Den sågar så snildt
kan findes i luften
Jeg frygter dens tænder
med et hug
kan den forgifte
Brede ondt til hvem den ville
Ingen kommentarer:
Send en kommentar