Jeg blev kold. Af den tanke, tanken om ham og hende sammen.
'Nu måske.
Jeg ved det jo ikke, jeg ved det ikke.
Men mine tanker.
Flyver rundt om det, hele tiden.
Hvorfor jeg ikke bare kan, tage den tanke.
Ham, tanken..
Krølle den sammen, kaste den-
Langt væk, dog kun over i hjørnet.
Skal kunne finde den igen, uheldigvis.
Hvorfor vandt hun.
Snød hun?
Snød jeg ham..
Eller omvendt.
Eller slet ikke.
Er det hele væk.
Er det gemt, væk.
Hvorfor følelser.
Så voldsome.
Ødelægger mit fokus.
Fra omverden.
Alle de andre ting.
Nej, ikke ting.
Mennesker..
Deres følelser.
Skubber jeg væk .
Alt for galt, alt for galt!
Your bangs are wide, too wide. Please cut.
Jeg bliver kold, igen. Fryser dog ikke. Bare den kulde, som hiver og flår i mig.
Hiver til siden, væk.. Væk fra min verden, oh kom tilbage nu!
Jeg vil løbe langt, langt væk. Den sang. De løber så langt, så stærkt. Så voldsomt.
Jeg er sur, og skuffet. Jeg tog afstand til en, en jeg ikke vil have afstand fra.
Føler bare at hun må lære. Men jeg vil ikke være den lærer. Jeg vil rådgive.
Måske, Måske det bare er for svært med gamle følelser.
Der er et sår, på mit ben.
Det er mørkt, mørkt af blod, indtørret.
Blod.
Jeg drømte at, hvad var det nu...
Jo, nej. Nej. det holder jeg inde.
Men mine følelser kan jeg ikke holde tilbage.
Jeg sagde det, jeg sagde det.
Men han, gjorde....
Gjorde det ikke. Benægtede det ikke, ej.
Ej, gjorde han noget.
Træd. Træd på mig.
Jeg ligger jo bare her.
Hjælpeløs.
Presset.
Holdt nede.
Men kun-
af mig selv.
1 kommentar:
Jeg. Elsker. Det. Her. Digt. Sygeligt. Meget.
- Seriøst, kom med til det der digtoplæsning og læs det her. Det er............. ubeskriveligt nice!
Send en kommentar